Du er her

Bliv Svæveflyvepilot

Hvorfor blive svæveflyvepilot?

Mange har eller har haft en drøm om at få luft under vingerne og blive pilot under en eller anden form.
Der er mange måder at få opfyldt sin drøm, og svæveflyvning er en af disse, og er fyldt med mange gode oplevelser, som klublivet giver, samt med de udfordringer som man under uddannelsen overvinder.

Og dette er det syn, som uddannelsen til svæveflyvepilot giver dig mulighed for.

Men læs videre om uddannelsen som er tilrettelagt af Dansk Svæveflyver Union (DsvU) og godkendt af Trafikstyrelsen, og som udføres på samme måde i de danske svæveflyveklubber, og om hvordan du kommer i gang.

Uddannelsens mål er at man efter en teoretisk og praktisk prøve opnår et:

Svæveflyvecertifikat (S-certifikat)

Men inden man når dertil, så har man som det første mål fløjet:

Solo

Og på vejen derfra til S-cetifikatet får man også udstedt et:

Lokalflyvningsbevis

 

Vejen til soloflyvningen
Går via tosædet flyvning med instruktør, og man er klar til soloflyvning efter mellem 60 og 120 starter, alt efter hvilken startmetode (flyslæb eller spilstart) skolingen forgår med, og hvor aktiv man er i sit skolingsforløb, samt om vejret ikke er alt for lunefuldt.

Hvis man begynder med skolingen ved sæsonstarten om foråret, så kan man nå at flyve solo før sæsonen slutter omkring 1.november.

En glad elev og instruktør efter 1.soloflyvning

 

Efter den første soloflyvning forsætter uddanelsen til Lokalflyvningsbevis.

Det forgår både som soloflyvninger og tosædet flyvning med instruktør, og afsluttes med en flyveprøve for en af klubbens instruktør. Med dette bevis i hånden kan man flyve solo, dog med nogle restriktioner omkring vind, vejr og hvor langt man må flyve væk fra pladsen m.v.

Men målet er stadig at få et S-certifikat.

Og her vil flyvningerne efter man har opnået Lokalflyvningsbevis stadig forgå som uddannelsesflyvning i samråd med en instruktør.

Målet er, at man kan aflægge en tilfredsstillende praktisk S-flyveprøve overfor en kontrollant, godkendt af DsvU og Trafikstyrelsen. Vedkommende kontrollant er instruktør enten i klubben eller fra en af naboklubberne.

Uddannelsen til solo tager typisk den første sæson, og Lokalflyningsbevis og S-certifikat tager så den næste sæson.

Så hvis man er aktiv i sin uddannelse, så varer det to år at få sit S-certifikat.

 

En af klubbens S-kontrollanter omgivet af to glade og nybagte S-certifikatindehavere.

Og hvad kræver så Trafikstyrelsen mere for at man kan få sit S-certifikat?

Teoriprøve:

For at kunne flyve solo skal man have gennegået et teoripensum under sin skoling.
Og man skal bestå en mindre teoriprøve i klubregi, inden man kan flyve solo.

For at komme til S-flyveprøve skal man have bestået en S-teoriprøve. Denne afholdes i DsvU-regi og består af følgende otte fag: Love og bestemmelser, Menneskelig ydeevne og begrænsninger, Meteorologi, Flyveprincipper, Operationelle procedurer, Flyvepræstationer og planlægning, Generel viden om luftfartøjet og Navigation. Den afsluttende prøve er en multiple choice prøve.

Denne undervisning arrangeres af klubben i samarbejde med Polyteknisk Flyvegruppe, og foregår på DTU i Lyngby igennem vintersæsonen. Undervisningen går fra januar til og med marts, og omfatter to undervisningsgange ugentligt fra 19-22. Den afsluttende prøve afholdes i starten af april, og der kræves minimum 75% rigtige i hvert fag for at bestå.

Helbred

Trafikstyrelsen kræver inden man flyver solo at man har gennemgået en helbredsundersøgelse, som forgår som en almindelig helbresdundersøgelse med udvidet syn og høreundersøgelse. Dette kaldes en Class 2 medical.

Hvad koster uddannelsen til et S-certifikat?

Alt arbejde i klubregi, altså også instruktørjobbet er frivilligt og ulønnet.

Men der er jo direkte omkostninger ved driften af klubben, og dette betaler alle medlemmer til over kontingentet og flyveafgifter

Flyvningen frem til solo/lokalflyvningsbevis/S-certifikat over to sæsoner vil koste omkring ca 20.000kr.

Dette vil selvfølgelig være afhængig af antal starter, man har behov for under sin uddannelse samt længden af denne.

Og så koster de krav som Trafikstyrelsen kræver ekstra.

Dette er lægeundersøgelse ca 2000kr, samt udstedelse af S-cetifikat 1500kr.

 

Hvordan kommer jeg igang?

Vi kan sagtens arrangere, at du kan komme ud i klubben og få en prøvetur, i løbet af sæsonen.

Start med at kontakte vores skolingschef, Torben Søemod, på info@glider.dk

Vi glæder os til at se dig i klubben! 


 

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00