Nordsjællands Svæveflyveklub

Nordsjællands Svæveflyveklub er landets største svæveflyveklub med mere end 150 medlemmer og en flypark bestående af mere end 25 svævefly.

Vi flyver fra egen svæveflyveplads Gørløse Svæveflyvecenter, beliggende imellem Hillerød og Slangerup og med under 1 times kørsel fra det meste af København og byer i Nordsjælland.

Svæveflyvning kan dyrkes som en afslappet form for flyvning eller som konkurrencesport, hvor nærvær med naturen og naturens kræfter, på en helt anden måde end man er vant til, giver mange gode oplevelser og udfordringer og dette kun ved brug af luftens egen energi.Hvis din interesse er vakt er du meget velkommen til at se flyene, klubbens faciliterer, eventuelt få en prøvetur og ikke mindst se hvordan klubbens aktiviteterne afvikles.
Vi glæder os til at se dig.

Hvad skal man med en EB29? v.2.

Længe har Rasmus og jeg planlagt at tage en dag ud i sommerferien og flyve en lang tur i 2 sædet.

At vi ret impulsivt udvalgte onsdag den 4/8 og stod i klubben kl 9.00 klar til ”strækøvelse” var vel nok

også årsagen til at valg af fly blev impulsivt.
Heldigvis var andre klubkammerater mødt op med samme lyst til at udnytte det fint augustvejr – Peter Thede / Thomas Mærsk i VF – og Kaj Lund/Leo Feldborg i N1.

Så da Nimbussen var på Arnborg kiggede Rasmus og jeg på hinanden – og så kom det ”vi skal sgu ud og

have det sjovt – hvorfor ikke tage en 21`er”.

Rasmus drog en sjov sammenligning – og spurgte hvorfor det skulle være svært i en ASK-21 når vi

da jeg startede i NSF fløj stræk i træfly hver brugbar august weekend i 1976, hvor jeg havde fået min strækflyvnings-tilladelse.
Klubbens næsten legendariske 204 km trekant Nøragergaard v/Tissø – Snesere Kirke v/Tappernøje

blev gennemfløjet på de gode dage af mange NSF medlemmer herunder også i træflyenes ukronede konge

K-6 CR fra Schleicher fabrikken som havde glidetal 29 ved 78 kmt.

De andre NSF kammerater synes jo også ideen var sjov og var vel med til at vi endte med at sidde og planlægge en opgave. Anders Mølgaard ”WM” havde den store lineal fremme og planlagde Kronborg – Gedser – Lillebælt og hjem – og netop Anders`s ambition om Gedser – var nok udslagsgivende for at Rasmus og jeg valgte Farøbroen som vores sydligste vendepunkt.
Jeg kender fra andre større ture i højtydende svævefly, at der især på turen fra Falster /Lolland og nordpå bliver ”uhyggelig” langt op til den sjællandske termik.
Og jeg tror at alle der læser denne historie har fløjet ASK 21 på et tidspunkt – og ved hvor ”langt eller måske rettere kort den går på literen”….

Det skulle med andre ord være en lang opgave med en placering som ville sikre os en konstant kontakt til det gode vejr.
Så opgaven blev:

Gørløse-Slaglille-Farøbroen N-Stenlille Station-Snesere Kirke-Nr. Jernløse-Gørløse

Så var der udelandingsovervejelser – og herunder hvorledes vi kunne undgå ”kaos” ved marklanding og en transport-vogn der ikke rigtig er i ”træning” på denne front og vil kræve justering af beslag m.v. Og så var der jo hensynet til Onsdagsflyvningen om eftermiddagen/aftenen – hvor en 21`er altid skal benyttes – og hvor det ofte vil være bedst med 2.
Så det blev hurtigt en masse planlægning mht. hvorledes vi kunne flyve med flyvepladser som primære landings-pladser – og så en Egon Trust (der i øvrigt altid er en kæmpe hjælp til opslæb på hverdage – tak for at du meget ofte stiller op Egon) som også nævnte, at hvis vi kunne finde en 1 km slået og plan mark – så ville en afhentning med Pawnee også kunne komme på tale – blot markens ejer giver en tilladelse hertil.
Og vi er jo i høstsæsonen – så dette indgik naturligvis også i planlægningen.

Opgaven blev så tegnet – og med start i Gørløse gik turen til Slaglille (som passer med gennemflyvning af N5, N6, T5 og så ind i det sjællandske flyveområde S4. Derefter til Farøbroen N – tilbage til Stenlille Nord for Sorø – atter sydpå i det gode vejr til NSF vendepunktet Snesere Kirke – og endelig Nordvest på til Nr. Jernløse på skovvejen mod Mørkøv og så hjemturen til Gørløse.

Alt startede fint – Egon gav et slæb cirka 11.10 og vi steg hurtigt i termikken til 3000 fod i kontakt med Roskilde.

Vi besluttede at dette ikke skulle være en hastighedsopgave – og at hovedopgaven bare var at gennemføre, hvorfor vi straks startede ud på opgaven.

Allerede efter 10 – 15 minutter blev det svært for selv om Roskilde var imødekommende med N5 så var termikken ikke rigtig udviklet ved den ”nyopfundne by Vinge” og det endte med at vi måtte krydse Roskilde fjord lige syd for den nye bro i bare 2000 fod. Rasmus og jeg var allerede i vores højdebånd (GRØNT, GULT og RØDT højdeområde) kommet i GULT – og spottede fin cumulus konvergens øst for Gerlev Kro lige ”vis a vis” en kæmpe nyhøstet kornmark lige op i den vest/nordvestlige brise.

Det gik som vi forventede – i 1700 fod i solsiden på cumulussystemet kom 1 – 2 m/s boblen – og vi skulle ikke eksperimentere mere – men tog denne helt op til de 3000 fod vi havde clearance til fra Roskilde.

Herefter så vejret ned i N6 øst om Skibby og T5 øst om Kirke Hyllinge faktisk hæderligt ud – så vi kunne med

enkelte cirkler når det steg pænt i store træk flyve ligeud med 90 – 100 kmt og blev lige mindet om at vores

ældre veninde ”KI” kan en masse under 100 kmt men at hun ikke skal presses.

Vi kom vel ned til Tølløse – selv om Roskilde bemærkede at vi vist opholdt os lidt længe i T5. Jeg tror at Roskilde var lidt vænnet til at vore højtydende fly gennemflyver T5 på minutter – men jeg ville ikke komme med en længere forklaring og kunne endeligt bekræfte vores indflyvning til S4 over Tølløse.
Her steg termikken til 4000 fod og ligeså steg Roskildes højdeloft til denne højde.

Når man så mod vest blev vi usikre om dagens vejr udviklede sig skidt – for der var 6-7/8 sammenkagede cumulus /stratocumulus – hvorimod der var væsenligt mere sol på jorden mod Gyrstinge sø sydpå. Igen fløj vi jo som en K-6 blev fløjet i 1976 – ”stay with the weather” og flyv en omvej og ”stay high”. Inden længe gav dette pote og vi vendte Slaglille i 4000 fod efter cirka 1t og 15 minutters flyvning.

Vi kurvede med et par fly fra Slaglille klubben og sad og hyggede os lidt over, at de nok har tænkt ”hvad pokker er det for en fremmed ASK-21 der ligger over os” …..

Nu kom det gode vejr på Sydsjælland – nærmest som en slikforretning hvor dørene bliver åbnet. Fine cumulusgader og højder mellem 4- og 5.000 fod – hvor Roskilde igen spillede med og gav tilsvarende højder i område S3 der går lige til 25 km før Farøbroen. Vi kunne køre ligeud over pæne strækninger og så hurtigt Næstved i vores horisont –med Karrebæksminde og skønne Enø på vores højre vinge og et langt kik mod Vordingborg og Storstøm et stykke fremme.

Men bedst af alt så var der malet cumulus på himmelen på sammen strækning.

Dette var også baggrunden for at vi skulle vende længst mod syd først – og så senere Snesere længere mod nord.

Det følger helt termikkens udvikling i egnen efterhånden som dagen bliver ældre – og cumuluskonvergensen trækker længere ind i landet.

Præcis 20 km før Storstrøm og vores vendepunkt fik Rasmus en gave af en termikbobbel. 2 m/s rent under sidste række skyer – og allerbedst – det gik til præcis 5000 fod. Vi havde allerede forinden regnet på at ”KI” skulle bruge mindst 1000 fod per 10 km og da vi skulle have operationshøjde når vi kom tilbage til termikken så var de 5000 fod rigtig komfortable.

Vi nærmede os Farøbroen kl 13.20 hvor Rasmus talte ”5 km til vendepunktet 4.400 fod / 4 km til vendepunktet 4300 fod” o.s.v.

og gode gamle ”KI” indfriede vore forventninger og præsterede et glidetal på 33 på hele strækningen tilbage til termikken syd for præstø , hvor vi ankom i cirka 2700 fod – og helt uproblematisk fik kontakt til det gode vejr igen.

HOLD OP en smuk udsigt – nu var det tid til at finde de gode sandwiches frem som Rasmus smurte 5 inutter før afgang om morgenen. Hvad kan man mere forlange. Måske lige at der også kom stewardesser og solgte toldfrit ombord men det skete pudsigt nok ikke.

Nu gik det igen i olie – og Rasmus fik enorm træning i at ”surfe” under cumulusgaderne – og på vores logfil har vi flere strækninger, hvor det faktiske glidetal nærmer sig 100 – vel at bemærke med kun 100 kmt. Udover præstationen på ”KI” så var det vanskeligt at høre Roskilde i radioen ved hastigheder på 120 kmt pga. vindsuset.

14.25 vendte vi Stenlille station i 4000 fod – og ”stak” igen sydpå og fik lige hilst på Slaglilles LS-8 ”X”. Det gik nu over stok og sten med en Rasmus der efterhånden var i toptræning og snart havde vi ”Camp Adventure” tårnet ud for vores venstre vinge og Holmegårds glasværk foran os. Ganske som forventet var termikken på Sydsjælland nu trukket op i landet – og vi talte sammen om at vi ikke havde kunnet vende Farøbroen en gang til – men lige netop kunne vende Snesere Kirke der lå perfekt. Rasmus talte igen ned til Snesere – og jeg fik taget et dejligt billede af dette vendepunkt som vækker gode minder.

Jeg tænkte tilbage på en augustdag i 1976 hvor stort set hele klubflåden var ude på tidligere omtalte 204 km trekant. Jeg fløj K-6 – og Per Weishaupt – flyvesportens mangeårige KDA generalsekretær var med i klubbens Astir ”V5”. Jeg mødte netop den gang Per Weishaupt over Snesere og vi fulgtes ad hjem til Gørløse.

Klokken var nu over 15 da vi vendte Snesere og der var ingen tvivl om at vi havde udfordringerne foran os når vi hørte på radiokorrespondancen med Roskilde for svævere længere nord på. Vejret gik ind i sin eftermiddagsfase (=Hornsherred og Nordvestsjælland tynder ud i termikken) og vi fik på fornem vis vendt Nr. Jernløse i 4000 fod kl 15.40 og nærmede os T6 og T5 områderne vest og sydvest for Holbæk. Rasmus og jeg havde længet spejdet efter hvor langt mod Nord cumulusserne gik – og blev jo som oftest bekræftet i, at de sidste brugbare cumulus stod syd for Holbæk. Dette område er normalt altid et fint termikområde – Dragerup Skov og Ishuset på pynten af Munkholmbroen kan noget særligt.

Vi valgte at kalde Roskilde og fortælle, at vi sad og skulle vælge mellem enten T6 og hjem via Tuse Næs – eller mest ideelt at kunne få 4000 fod i T5 og stryge direkte op ad Hornsherred. Da vi også fortalte at vi havde et ældre svævefly med beskedne præstationer – så oplevede vi topklasse service fra RK tårnet. Flyvelederen ringede til Kastrup og fik åbnet T5 til 4000 fod – som netop passede til den sidste cumulus.

Nu blev det sindsygt spændende – for allerede da vi var vest af Kirke Hyllinge i 3000 fod og gik ind i N6 var vi klar over at denne højde ikke rakte til Gørløse og måske ikke en gang til Frederikssund eller Sundbylille flyvepladserne.

Det vi hele tiden talte sammen om er at det ikke handler om at kunne anflyve en flyveplads uden væsentlig sikkerheds-højde – da er det meget bedre at arbejde på mere højde tidligt (så man bliver over 2000 fod) så vi ville have valget at finde et af de store godsers høstede marker at lande på) F.eks. byder Skibby`s Krabbesholm Gods på en ”kongemark” der ligger fra Syd mod Nord lige op af landevejen Syd for Skibby – hvor Erik Jensen i øvrigt en af de spændende dage i 1976 har hentet mig i en K-6 hvor termikken slap op.

Under vores glid mod Skibby havde vi ”halvsløje cumulusser øst for Selsø på østsiden af Hornsherred” men lige som vi sad og talte om disse udbrød Rasmus – der springer en tot over Skibby – og det blev vores valg.

Selv en ASK-21 (som faktisk er god i termikken) havde virkelig udfordringer med at komme op i den meget urolige og svage termik – men to fingre på pinden – 20 graders krængning og knap 80 kmt (som efter min mening giver ”outstanding” stigeegenskaber på en 21`er) gav stille og roligt 300 fods højde – hvorefter termikken døde i 2300. Sådan måtte vi flytte os et par gange først ved den nye Fjordbro og så lige igen ved Sundbylille inden vi kunne sige mange tak til Roskilde.

ENDELIG – så kunne vi kalde Gørløse og bringe ”KI” hjem til startstedet, hvor TUS ventede med gæsteflyvninger.

Tak for lån af ”KI” – jeg ved at det har været en utraditionel brug af vores kære skolefly – og tak for modtagelsen på Gørløse – også til dig TUS for din tålmodighed. Efter flyvevask var ”KI” hurtigt i trøjen igen med TUS i bagsædet.

I fornemmer jo nok tydeligt at det har været en helt usædvanlig oplevelse for Rasmus og jeg – og det var på sin egen måde en af disse ”grænsesøgende” flyveoplevelser, hvor begrænsningen denne gang var flyets præstation.

Men du gjorde det fremragende ”KI” – respekt herfra – og de bemærkninger jeg har givet om transportvogn afspejler egentligt blot samtaler jeg har haft med flere klubkammerater, herunder Kaj Lund – om at vore ASK 21 sagtens kunne komme med på klublejr på f.eks. Arnborg – hvor vi kunne nyde distanceflyvningens glæder – hvis vi kunne have en særskilt transportvogn til disse ”luftens folkevogne VC og KI”.

Tak for jeres opmærksomhed og mange flyverhilsener

Rasmus og Jan