Du er her
MINDEORD for Peter Sommerlade
En gæv ven og klubkammerat er ikke hos os mere
Vores lune og altid hjælpsomme klubkammerat – og min ven og makker i flere svævefly, Peter Sommerlade har forladt os.
Sidste torsdag den 4. september måtte Peter opgive en ulige kamp for livet blot 68 år gammel. En kronisk lidelse har især
siden foråret 2025 præget det sidste halvår af Peters liv med mange hospitalsindlæggelser og en naturlig og markant svækkelse.
Peter var en fuldblods svæveflyver – opvokset i Thisted. Peters far, Gottfried var – udover en meget driftig vaskeriejer – en
af de stolte nøglepersoner i stiftelsen af Svævethy, måske landets smukkest beliggende svæveflyveklub ved Tødsø på Mors.
I drengeårene tog far og søn oftest afsted sammen i flyveklubben – og snart dukkede unge Peter op som en af deltagerne
ved Ungdoms-DM på Arnborg i 1975 i den helt nyindkøbte klubflyver, Clublibellen.
Peter var en ambitiøs svæveflyver og ambitionerne blev ikke alene ved flyvesporten. For nogle år efter at Peter havde
overtaget og drevet egnens store vaskeri i Thisted – så flyttede virksomheden – og Peter sammen til Berendsen koncernen – hvor
Peter var med i ledelsen. Peters enestående begavelser såvel socialt og fagligt dannede ham til en meget dygtig og afholdt leder –
og i mange år blev Peter kendt som ”interimsdiretøren” som blev indsat til at få genskabt en god arbejdsplads og en god
forretning, når store vaskerier rundt i de nordiske lande var kommet på vildspor.
I svæveflyvningen faldt Peter for åbenklasseflyenes charme og potentiale til at byde på store flyveoplevelser – og det startede
med køb af part i Nimbus 4 (A) som senere blev til 2 på hinanden følgende EB 29 sammen med Jan W. Disse fly gav Peter
enorm glæde og stolthed – og det blev på Australiens ekspeditioner til flyvninger på over 1.000 km.
Peter mistede for nogle år siden sit livs store kærlighed, Lone – og tilbage havde Peter sønnen Jakob med svigerdatteren
Malene og deres 2 små børn Sophus og Frederikke som er bosat i Frederikssund. Det var tydelig for os som kendte Peter
rigtig godt – at familien i Frederikssund fyldte alt hos Peter og fyldte Peter med stolthed og glæde hver eneste dag.
Peter efterlader sig – udover familien – en umådelig stor skare af venner fra hans mange kontaktflader. Når man lærte Peter
at kende fandt man hurtigt ud af, at han havde så meget at dele ud af og at han var et af de mennesker som hurtigt vinder
sine medmenneskers fulde tillid – og vil blive husket i rigtig mange år fremover.
Peter – vi kommer til at savne dig og dit lune humør – og når vi på en flyvetur synes vi lige så skyggen af et langvinget fly
så ved vi at du er svæver videre et eller sted sted oppe ved cumulus skyerne.
Vi sender familien vore varmeste tanker og medfølelse og vil altid ære de mange minder du har givet os Peter.
Jan Walther og dine talrige flyvekammerater
- Log ind for at skrive kommentarer
Kommentarer
Smukke ord Jan om vores
En meget venlig mand. Hvil i