Du er her

Oplevelser fra SM 2016 1. afdeling

Glade aspiranter med til SM
 
Til den nyligt afholdte SM havde Torben Fuglsang og Christian Schlichtkrull været så søde, at invitere nogle af os nyere piloter med i bagsædet på hhv. Duo Discussen og Nimbussen. Og det gav os allesammen en kæmpe oplevelse! For de fleste af os var det første gang vi var ude på en lidt længere tur, og det var i sig selv fantastisk. Flagstangsflyvning kan være sjovt nok, men det er jo strækflyvning, der virkelig rykker. Desuden var der rig lejlighed til at øve såvel navigation som at høre radioteori omsat i praksis. Og endelig fik vi også et godt indtryk af hele konkurrenceelementet og fik hele SM-stemningen ind under huden. Og det var jo slet ikke så skræmmende :-) Der var en rigtig god stemning, og alle var meget venlige. Vejret var i sig selv også en oplevelse - magen til voldsom udvikling af skyerne tidligt på dagen, skal man vist lede længe efter.
 
Så alt i alt var det bare en kanon oplevelse, der har givet blod på tanden for selv at komme i gang med strækflyvning. Og det passer jo perfekt med at Torben også på anden vis har igangsat strækflyvningsundervisning.
 
Tusind tak Torben og Christian !

 

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00