Du er her

Påsken på Arnborg for NSF folk

Delegation fra NSF på påsketur til Arnborg

Vi var en flok fra NSF på en tredages tur til Arnborg her i påsken (TUS, Kurt, Per Toft, Glenn, Flemming Varmer, Nina og Poul) – og vi mødte oven i købet flere klubkammerater derovre. Påsken lå jo tidligt i år, og det kunne man se på vejret – men banen var i flot stand!

Den første dag havde vi lejet en Duo Discus i Arnborg, og det lykkedes at nå at gennemføre alle PFT’er inden duggen begyndte at falde meget hårdt. Næste dag var vejret desværre meget dårligt, men det blev så dels til et besøg på Stauning Flyvemuseum, og dels til en mindst lige så spændende rundvisning i DASK’ nye hangar med personlig guide (tak Klaus D. ).  Sidste dag var det tid til at flyve ensæders fly: vi havde klubbens ene 23’er og Discus med og Glenn havde sin DG400 med. Alle fly kom i luften, og det blev til flere gode ture, selvom termikken ikke var på sædvanligt Arnborg-niveau, og efterhånden blev vinden også så kraftig, at vi besluttede at pakke sammen.

Det var en fantastisk hyggelig tur. Vi boede alle sammen i Arnborgs dobbelthytte (og nogle af os havde været kloge nok til at tage ørepropper med…). Heldigvis havde TUS også fået arrangeret, at vi kunne låne det store køkken derovre, og det udnyttede han til fulde. Det blev til den ene fantastiske flere-retters menu efter den anden! Ud over det blev der tid til en masse røverhistorier.

 For nogle af os var det første besøg på Arnborg, og det var en alletiders måde at blive introduceret til stedet på, samtidig med at vi fik taget godt hul på sæsonen 2016. Vi håber det kan lade sig gøre, at tage på en påsketur en anden gang, og måske kan vi lokke endnu flere med?

Nedenfor ses et par billeder fra turen (desværre er der her ingen billeder af maden, da vi havde så travlt med at nyde den).

Glenn fører logbog i Billund Flyveklubs startvogn                       

 Skolechefen og flyvechefen gør sig klar til PFT.

TUS værger nye medlemmer til Billunds Svæveflyveklub      

 

 

 

Poul gør sig klar til flyvning-som det fremgår af beklædningen var det rimeligt ”friskt” 

Er det mon strækflyvningsplaner der bliver lagt?  

 

                       Vi pakker sammen for denne gang.

Kommentarer

KCs billede

Tak for et godt indlæg Nina og du har ret, måske kunne der blive flere påsketure, når påsken ligger så tidelig som den gjorde i år - tak for sidst til alle
ASNs billede

Har Glenn fået gevir bag på hovedet? ;)
PERs billede

Arnborg kan være fantastisk og .... meget meget kedeligt hvis det regner. Dejligt at læse Jeres beretning, som jo netop beskriver det unikke ved at være på tur sammen med andre svæveflyvere - Man hygger sig.

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00