Du er her
Sæsonstart og praktisk info
Vi starter stille og roligt sæsonen op fra på lørdag d. 28/3.
Vi mødes lørdag til briefing 9:30, og umiddelbart efter er der standerhejsning.
Vi skal have vogne ud af nordhangaren og samlet ASK 21'ere så de kan komme i luften. Efter flyvning skulle der gerne være plads til dem i nordhangaren.
Arcus, SG og ASW 24 tager fredag/lørdag til Arnborg til påskelejren.
Øvrige fly kan formentlig samles søndag - campingvognene tømmes ud af sydhangaren i løbet af søndagen.
Inden Pawnee kan flyve kan vi godt bruge et par hænder til at give den en kærlig omgang blød voks over det hele.
Pawnee mangler at få skrevet for det årlige vedligehold, og forventes først klar lørdag d. 4. april.
Vi har haft lidt afgang af instruktører og slæbepiloter grundet alder, men især midlertidige udfordringer med medicals.
Derfor har vi mangel på instruktører og slæbepiloter.
Vi har derfor set os nødsaget til at justere på dagene i flyvesæsonen:
De første 3 weekender er der 1 instruktør på vagt, og vi tænker at de I'ere, der har fået deres træningsflyvning, kan hjælpe til med at få flere igennem flyvetræningen. Elever er også velkommen til tjekstarter, så vi kan få alle i luften.
- I påsken er der skemalagt 1 instruktør, samt spil- og pladsvagt i weekenderne 28 - 29/3.
- De næste to weekender 4 - 5/4 og 11 - 12/4 er der 1 instruktør, flyslæb, spil- og pladsvagt.
Skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag er der ikke sat vagt af instruktører, slæbepiloter, spilfører eller trafikvagter. Så hvis det ligner flyvevejr skal i selv arrangere at få jer trukket i luften, - på samme måde som vi afvikler hverdagsflyvning.
Fra lørdag d. 18/4 er der elevflyvning med 2 instruktører på om lørdagen fra 9 - 18 + sammenpakning.
Om søndagene er der 1 instruktør på vagt fra 9:30 - 16 + sammenpakning. Her er der ikke elev-skoling. I stedet er der div. omskoling af S-piloter, teknik- og termiktræning, m.v.
Fra maj og til og med august er der hverdagsflyvning og skoling:
- Tirsdage spilstart fra kl. 16 - solnedgang.
- Onsdage flyslæb fra kl. 16 - solnedgang.
- Torsdage spilstart fra kl. 16 - solnedgang, dog undtaget den første torsdag i måneden, hvor vi flyver prøveture med folk udefra.
- Den første lørdag i hver måned fra maj til og med oktober, er der flyvning med familie og vender fra kl. ca. 14. Hvis du ikke selv kan flyve med familie/venner, så kan du sikkert få andre til at give dem en tur.
Om aftenen er der fællesspisning i klubhuset.
Sidste flyvedag er søndag d. 1. november....
- Log ind for at skrive kommentarer
