Du er her

Jørgen "Hattenål" Hansen (Opdateret)

Jørgen ”Hattenål” Hansen


Jørgen  og Eli i kluubbens 2G


Vi har erfaret at klubbens mangeårige kasser er død i en alder af 91 år.
Jørgen begyndte at svæveflyve i midten af 1950’erne på Sandholm.
Han blev snart instruktør, og vi har stadig nogle medlemmer som har haft skolestarter i Rhønlerche med ham på Sandholm.
Jørgen var meget aktiv både flyvende og i det sociale liv i Birkerød Flyveklub, op igennem 60’erne og 70’erne:
Og Jørgen blev også medlem af bestyrelsen med en næsten 10 årige karriere som klubbens kasser, hvor regnskab og overblik med økonomien var Jørgens varemærke.
Kasser posten bestred han også under købet af vores flyveplads i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne.

Og det blev også til DM deltagelse i 1961 og 1962 på Vandel sammen med Ole Doc i klubbens Kranich:
Dog blev det mest til udelandinger.




Sammen med Ole Brandt, Steen Løvig og Ole ”Doc” Nielsen (Mambogruppen)

var de første privatejer i klubben med indkøb af en ny polsk LIS som snart blev skiftet ud med en Morelli M100.


Mambogruppen på Flyveudflugt til Zell am See 1964

Og det blev starten, via flere Tandemfalke, til vores nuværende GROB gruppe.
Jørgen holdt sin part i Groben og dermed flyvningen vedlige indtil for ca for 10 år hvor parten blev solgt.
Jørgen mødte ofte op til veterandagene i klubben og holdt dermed forbindelse til klubben i en lang menneskealder.


Jørgen og Harry Nielsen

Den samme stabilitet var der også omkring hans arbejdssted, som også blev beholdt igennem hele hans erhvervskarriere, VW forhandleren i Lyngby.

Jørgen er nok ikke kendt af de fleste af klubbens nuværende medlemmer.
Jørgen har med sin tid og indsats i klubben været en af dem der har skabt grundlaget for klubbens værdier som vi har i dag.
Jørgen bisættes den 8. Februar kl 1100 fra Sct Lucas kirke på Frederiksberg
Den sidste ”Hattenål” er sat.
Æret være Jørgens minde.

 

 

 

Kommentarer

MOHs billede

Tak til Anders Løvig for at have været i arkivet.

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00