Du er her

Et dødsfald - opdateret.

 

Claus Meyer gik bort i dag, søndag den 19. maj.

Claus Meyer – medlem helt tilbage fra tiden på Sandholm - er ikke mere i blandt os.

Claus startede med svæveflyvning helt tilbage i 1956-57 og var særdeles aktiv, indtil han blev optaget på det nuværende DTU som ingeniørstuderende.

Claus var i dag ude at flyve med Kaj Lund i Bocian og blev sløj i landingsrunden – gode folk var til stede og gjorde alt hvad de kunne, men desværre forgæves.

Claus kunne ikke længere opretholde sit medical, men var aktivt medlem og fløj så som passager – til hans store glæde gennem adskillige år.

Claus var en gudsbenådet finmekaniker – var med til at restaurere Jens Olsens Verdensur, og byggede også selv sit eget standerur – helt fra bunden – det tog såmænd kun 13 år. Og så var det Claus der konstruerede hardwaren til vores nuværende simulator. Og som Mester Erik sagde dengang: Den kan vi godt være bekendt.

Claus var også medlem i DaSK og løste flere krævende opgaver for klubben.

Claus var et særdeles venligt, og rart menneske – altid positiv og imødekommende – og i den grad vidende - og han vil blive savnet.

Æret være Claus’ minde

Jens Degner & Anders L. Nielsen

 

Claus bisættes fra Skanse Kapel, Skansevej 113 i Hillerød d. 31. maj kl. 10.

 


Claus inden starten i Bocian


Claus ses her til venstre - til en veteranfrokost i flyveklubben

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00