Du er her

Weekenden den 25-26.8 var det bl.a. Nordisk Svæveflyvedag og..

Og følgende er taget fra Dagsrapporterne

Morten Utzon skriver om Lørdagens oplevelser

En Nordisk Svæveflyvedag som startede med en dårlig vejrmelding men faktisk endte med at blive en ret god dag med god termik og mange gæster der gik fra flyvefeltet med et smil på læben. 

Torben Søemod fik vist tre nye potentielle medlemmer så alt ialt en super dag med mange gode oplevelser.

 

Og Peter om søndagens:

En fin dag på Gørløse der var lidt ud over det sædvanelige. Metrologen havde castet CB-aktivitet - de kom aldrig.
Derimod blev det flot svæveflyvevejr med 4/8 cu og kun en enkelt byge i løbet af dagen.
Dagens startede med at vi havde en planlagt udelanding hos FFF (Morten).
Klokken 14 blev vi nød til at afbryde flyvningen da redningstjenesten meddelte,
 at de havde en Merlin redningshelikopter som skulle anvende vores bane i forbindelse med en akut sygeflyvning til Odense (ridepige som var kommet alvorligt til skade).
Helikopteren kom og landede og patienten kom godt videre.
Herefter genoptog vi flyvingen, og fik gennemført en S-prøve med Johan Lambreth Mølgaard som bestod med bravour.
Lars Bentsen var kontrollant.
Jakob Svenningsen fik gennemført sit sølvstræk (oven i køber med 100 liter vand i vingerne på Discus'en).
Endelig fik vi sendt Flemming Varmer solo (begrænset eneflyvning) på Dimona'en.

Og her til sidst skal vi huske at takke Kim, som hjalp til da eftermiddagens slæbevagt ikke kunne komme - Han sad fast i Chicago og kunne ikke komme hjem (den er god nok!). 

Vores plads kan også bruges af redningstjenesten 

Jakobs sølvstræk, han skriver:

Jamen goddag S4, og 282 - Stenlille som er 54 km væk fra Gørløse - Sølv C distancen i hus!
https://www.onlinecontest.org/olc-3.0/gliding/flightinfo.html?dsId=6863972

 

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00