Du er her

Jan Andersen brugte Bropas

Jan fløj også torsdag og skriver:

Kære alle,

 

1.300 km ud-hjem flyvning i Sverige – en gammel drøm som kan realiseres fra Ljungbyhed.

 

Ved VM i Australien aftalte jeg med Jim og Gert Acketoft (søn og far), at vi altid er velkomne

til at flyve fra Ljungbyhed flyveplads lige oppe ved Klippan nord for Helsingborg.

Svæveflyveklubben har hele Ljungbyhed for sig selv i ugerne 27 til 31 da den lokale trafikflyve-

skole holder ferielukket. Dvs. man har en flyveplads med 2 asfaltbaner på 2.000 meters længde

samt tilhørende græsbaner til rådighed.

Det er særdeles gæstfrie flyvevenner vi har – og der er i perioden flyslæb til rådighed.

 

Jeg tog derop onsdag og torsdag i denne uge sammen med Peter Eriksen og Morten Bennicke –

og vi havde 2 gode flyvedage, hvor torsdagen klart var bedst.

 

Jeg havde med den oprindelige Top Meteo forecast udset mig torsdagen til at forsøge med

”drømmeprojektet” – at flyve Ljungbyhed – Ljusdal (150 km nordøst for Siljansøen) – en

ud-hjem opgave på hele 1.300 km. Drømmen må en dag gå i opfyldelse – og torsdag så vi faktisk

et vejr som potentielt kunne have muliggjort denne lange flyvning – hvis ikke vi fik cirrusoptræk

fra Vest ind allerede fra kl 16.00.

 

I stedet fløj vi alle tre en 543 km ud-hjem opgave sammen med den svenske VM åbenklasse

duo i EB 28 Jim Acketoft og Wilhelm Wendt. Vendepunktet var Västervik flyveplads beliggende

150 km nordøst for Växsjö helt ud til østkysten af Sverige.

Starten gik for mig kl 12.30 i 1.200 meter og de første 50-75 km var vejret ikke helt i top med

2 m/s termik og stadig kun op til 1.500 meter cumulusbase med 3/8 cumulus.

Så…. da jeg kom til Øst for Växsjö brød ”helvede løs” med 3-4 meter bobler og helt op til 2.750 meter

skybase. Sandt drømmevejr. Jeg kunne se cumulus helt op til ”nordpolen” – men kunne også tydeligt

se cirrusoptræk mod vest som mindede mig om, at det helt store stræk mod nord måtte vente til

en anden god oplevelse hos vennerne på Ljungbyhed.

 

Opgaven blev gennemført på 4 timer og 17 min. med en snithastighed på 126 km/t – og endnu en

gang bliver man opmærksom på, hvor mange glæder vores dejlige sport kan byde på – selv efter

mange timer i et cockpit. Som Morten Bennick fra PFG sagde i går så lød jeg på radioen som en 16-årig

der var ude på sin første solotur – og det er jo ikke noget dårligt skudsmål at få.

 

Ljungbyhed er en oplagt mulighed for en klubudflugt – i de nævnte uger – og måske allermest når

vejrudsigten for en kortere periode lover godt flyvevejr. Vore svenske venner er som nævnt

meget gæstfrie og også glade for at vise deres klub og plads frem – og vi kunne måske fremadrettet

få genoplivet de gamle flyverelationer på denne vis – og invitere til glade dage på Gørløse ved en

senere lejlighed.

 

Jeg skal selv derover senere på sommeren – og hvis I vil med – eller selv vil tage en flok afsted så

formidler jeg hjertens gerne kontakt til vore venner i Sverige.

Findes der bedre faciliteter ?

 

Mange gode sommerhilsener

 

Jan Walther Andersen

 

 

Kommentarer

JJTs billede

Dejlig beretning. Ljungbyhed Sfk var på besøg hos os i sensommeren 2015 og Vi har en stående invitation til et genbesøg. Som Jan så rigtigt skriver så er det en glimrende sted med flinke kammerater

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00