Du er her

GNC rapport 2016

 

 

 

 

 

 

 

NSF klubkonkurrencen er baseret på Gørløse Net Cup, selvom dette endnu ikke er rettet i KHB.

GNC NYT NR. 2 25.10.2016

Sæson 2016 er slut og vi kom også rundt om jorden i 2016!

GNC sæson 2016, som startede i slutningen af september 2015 og sluttede 20 september 2016, gav os 42.093 registrerede strækkilometer, udført på 249 flyvninger og af 28 klubmedlemmer.

Dette var 4.000 km mindre end i 2015 men med det positive at vi aldrig har haft så mange piloter som har indrapporteret deres flyvninger.
En trend vi meget gerne ser bliver forsat og dette burde være muligt med alle de PDA muligheder udover udstyret i flyene, som er på markedet i dag og som understøttes af forskellige software.
Og så er GNC/OLC så nemt at uploade sin loggerfil på, så dette er ingen undskyldning, men det store problem er nok at downloade loggerfilerne fra instrumenterne i vores bedste fly.

Ud af 1500 klubber der bruger OLC blev vi placeret som nr 245 på verdensplan.

Ved afflyvningsfesten den 29. oktober bliver præmierne overrakt til vinderne i de 3 klasser:

GNC Gørløse:                     Anders Mølgaard

GNC Danmark:                   Klaus Degner

GNC International:             Mogens Hansen

GNC 2016                           Johan Moltke

Og hvad er så ”GNC 2016”?

Dette er en klasse hvor deltagerne er omhyggeligt udvalgt, af mig!
Den består af flyvninger ud af Gørløse for piloter med resultater, der forsvinder når de ”seje piloter” altid sætter sig på de første pladser i GNC Gørløse.
Og her vil piloter, der måske ikke kommer så langt væk fra pladsen samt de første resultater fra begynder i strækflyvning, blive scoret med ligesindet.
Dog vil alle stadig kunne finde sine resultater i GNC Gørløse.
Det har været svært at finde kriterierne for at blive scoret i GNC 2016, så hvis andre har forslag til dette så kom frem med dem.
Navnet var heller ikke let at finde, da det ikke skulle have klang af en ringere præstation, for hver strækflyvning er for den enkelte pilot det bedste man har lavet den dag. 
 

Sæson 2017 er i gang og vi har 32 flyvninger fra 9 piloter så i 2017…….

De totale resultater for 2016 kan ses på vedhæftningerne.

Mogens Hansen
GNC

 

Og med billedet flyver vi ud af 2016 og i 2017 bliver det bare endnu bedre!
GNC Gørløse slut.pdf
GNC Danmark 2016 slut.pdf
GNC International 2016 slut.pdf
GNC 2016 slut.pdf

 

Kommentarer

PERs billede

Tillykke til Anders, Klaus, Mogens og ikke mindst Johan. Synes det er fint Mogens, at du har "opfundet" en "rising star"-gruppe :-)

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00